Bestil bogen her

Om OCD

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder - på dansk oversat til tvangstanker og tvangshandlinger. OCD er en psykiatrisk lidelse med svære, generende og anmassende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. OCD blev tidligere opfattet som en sjælden tilstand. Mange børn (og voksne) med OCD holder deres symptomer skjult for omverdenen fordi de synes de er pinlige at afsløre. OCD er derfor mere almindelig end man før har vidst, og man anslår, at omkring 1-2 % af børn og unge har OCD.

Tvangstanker
Tvangstanker er ideer/tankebilleder der dukker op i bevidstheden igen og igen. Det drejer sig ofte om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/bakterier, overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er pinagtige og umulige at ignorere - det er tanker som vender tilbage i barnets hoved igen og igen, som barnet gerne ville være foruden, som er stærkt generende, nogle gange ligefrem angstfremkaldende, og som i indhold er skræmmende og ubehagelige. Mange børn med OCD er ganske invaliderede af deres tvangstanker fordi disse fylder hele dagen og forstyrrer alle dagligdagens aktiviteter. Således kan både samværet med andre børn og voksne blive særdeles vanskeligt fordi barnet hele tiden forstyrres af sine tanker. Tvangstankernes indhold er vidt forskelligt. De hyppigste kredser om angst for sygdom og død eller snavs og smitte. En anden hyppig tvangstanke er angsten for at forvolde andre skade, enten at gøre noget direkte skadeligt eller voldeligt mod en, eller fordi barnet ved forsømmelig adfærd bliver skyld i andres ulykke. Det er karakteristisk ved OCD, at barnet selv er fuldstændig klar over (med sin fornuft!) det irrationelle og bizarre i tankerne. Barnet ved således godt, at man eksempelvis ikke får AIDS ved at røre ved et dørhåndtag, eller at faderen ikke falder ned med en flyvemaskine, hvis barnet ikke får udfyldt sine ritualer til punkt og prikke – med sin fornuft! Men barnet forstår det ikke med sine følelser. Tankerne og angsten tager således fuldstændig kontrollen over barnet, og barnet kan kun meget vanskeligt kæmpe imod sine tvangstanker.

Tvangshandlinger
Tvangshandlinger og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker. De hyppigste tvangshandlinger er vaske/rengøringsritualer, kontrolritualer (checking-adfærd), og ordens-/symmetriritualer. Det er handlinger som barnet med OCD føler sig tvunget til at udføre. Handlingerne udføres efter et bestemt mønster og kan være vidt forskellige. Bag tvangshandlingerne ligger tanker om at et eller andet katastrofalt vil ske, hvis ikke handlingerne bliver udført til punkt og prikke. De hyppigste tvangshandlinger er håndvask, overdreven tjekken af om døre, vinduer eller elinstallationer er slukkede og lukkede, overdreven udspørgen af forældre for at få beroligelse, eller at barnet flytter (enten mentalt eller i konkret handling) om på tingene således at disse står helt symmetrisk. Nogle har tvangshandlinger, som kun udføres i barnets hoved, de såkaldte mentale ritualer. Det kan være i form af indviklede regnestykker, remser, talrækker eller lignende, som barnet skal gennemføre uafladeligt. Ofte fylder tvangshandlingerne hele dagen og betyder, at barnet ofte kommer for sent til sine øvrige aktiviteter, eller at barnet gradvist vælger et normalt liv fra, fordi der ganske simpelt ikke bliver plads til det pga. ritualerne.

Signalstoffet Serotonin
Den seneste forskning peger på, at årsagen er en kombination af psykologiske og neurobiologiske årsager, hvor en forstyrrelse i et af hjernens signalstoffer, serotonin, spiller en meget vigtig rolle.
Hos nogle børn med OCD forsvinder symptomerne helt eller delvist, mens andre fortsat har symptomer op i ungdomsårene og voksenlivet. Hos en del vil symptomerne optræde i perioder, hvor man er stresset, fx hvis man får pålagt et større ansvar eller hvis man fysisk eller psykisk ikke trives.

Behandlingsmuligheder
Behandlingsprincipperne ved OCD er en kombination af psykoterapi (den såkaldte kognitive adfærdsterapi) og medikamentel behandling. I den kognitive adfærdsterapi arbejder man dels med at ændre barnets tanker om katastrofe. I adfærdsterapien trænes barnet i gradvist at gå imod og lære at udsætte/undertrykke sine ritualer. Den anvendte og dokumenterede medikamentelle behandling er antidepressive midler (de såkaldte SSRI-præparater, som virker på et stof i hjernen, som hedder serotonin). Medicinen virker oftest først efter flere uger, og hos de fleste er der ikke tale om en mirakelpille, men at medicinen formår at dæmpe angsten og tvangssymptomerne i en sådan grad, at barnet kan indgå i en konstruktiv psykoterapi. De to behandlingsformer, kognitiv adfærdsterapi og medicin, i kombination har vist sig særdeles effektiv.

Kilde: OCD-Foreningen i Danmark, samt professor, dr.med. Per Hove Thomsen