Anmeldelser
Herunder finder du et mindre udvalg af anmeldelser af bogen "Barn i bevægelse - om at være forældre til et barn med OCD & ADHD"
Anmeldelse: Bogguide.dk, læsernes mening:
"Som mor til en dreng med Tourette, ADHD og OCD er denne bog helt fantastisk. Man får nye vinkler på tingene og nye idéer til at håndtere det. En virkelig god bog, som kan anbefales til familie og venner til forældre med ADHD og/eller OCD børn!"
H. Stegmann
"Hvis du har den mindste tilknytning til et barn med et af disse problemer ADHD el. lign. er det en dejlig bekræftelse i den hverdag med selv oplever. Den er hård og uden omsvøb og giver de uforstående tørt på."
M. Petersen
"Mine forældre har et barnebarn og et oldebarn med DAMP/ADHD. De har lige læst bogen og er meget begejstrede og dybt berørte efter at have læst den. De har begge to været meget frustrede og har nægtet at se virkeligheden i øjnene, men efter at have læst bogen har de fået et helt andet syn på det at have et barn med ADHD/DAMP. Nu har jeg selv læst bogen, og hold da op... den var svær at lægge fra sig og er nu blevet et opslagsværk for mig. Den bog kan jeg anbefale på det varmeste, ikke kun til familier der har børn med DAMP/ADHD, men til alle, for den kan man blive klog af."
E. M. Hansen
Anmeldelse: "Ugeskrift for læger", af overlæge Tine Houmann:
»Gud sagde til englene: vil I gå bud? Der er et barn som skal fødes på jorden. Vil I prøve at finde en far og en mor, som vil elske og pleje dets krop og sjæl, for det er en helt speciel opgave: Barnet er svagt og har et handicap ...« I sit forsøg på at forstå meningen med at have et barn med en kronisk lidelse finder forfatteren trøst i dette digt. Og rigtig mange forældre til børn med psykiske lidelser vil kunne sætte sig i hendes sted.
ADHD og OCD er hyppige lidelser, som belaster den enkelte patient og familie, men også samfundet på et bredere plan. Med en prævalens af ADHD på 5%, findes der ca. et barn i hver klasse. Pædagoger og lærere skal lære at forholde sig til disse børn, psykologer og læger ser dem i deres praksis, og et øget fokus på patientgruppen udgør formentlig en del af baggrunden, for at henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er øget voldsomt inden for de sidste år.
I dagbogsform følger vi journalist Lotte Gerdes og hendes familie over en periode på fem år. Fra de første sygdomstegn viser sig hos sønnen i 2000, gennem undersøgelse og afprøvning af diverse behandlingstiltag, til en periode med relativ stabilisering i tilstanden, takket være en vellykket kombination af medicinsk og psykosocial behandling, samt ikke mindst et godt samarbejde mellem forældre skole/SFO og behandlere.
Lotte Gerdes beskriver indlevelsesfuldt desperationen og usikkerheden ved ikke at kunne afhjælpe og forstå årsagen til barnets lidelse, i ventetiden på undersøgelse og behandling. Omverdenens fordømmelse og forudfattede mening om at der nok bare er tale om et uartigt og overbeskyttet barn, beskrives så levende, så man kan mærke den (forståeligt) ophobede frustration hos moderen.
Fortællingen om dagligdagen med det syge barn og de ledsagende tanker og følelser giver et godt indblik i symptomer og fluktuationer i tilstanden, forældrenes ambivalente forhold til at give deres barn psykofarmaka, og følelsen af tidsafgrænsede mirakler når medicinen virker. Bogen giver en ærlig beskrivelse af sorgen over at have et kronisk sygt barn, den vedvarende dårlige samvittighed, og ensomhedsfølelsen og konflikterne dette medfører i parforholdet.
På sin letlæselige og umiddelbart vedkommende facon kommer bogen omkring emner som medicinering, belønningssystemer, alternativ behandling, forholdet til kammerater og skole og den raske søskendes vanskelige position. Sidst men ikke mindst fortælles om at kunne genkende lykken, netop fordi man kender ulykken så godt.
Bogen indledes med et kort, klart og letforståeligt kapitel skrevet af professor, dr.med. Per Hove Thomsen, hvor OCD og ADHD/DAMP beskrives.
Bogen henvender sig primært til forældre og pårørende, og kan varmt anbefales til disse, men også fagfolk fra såvel undervisnings- som sundhedssektoren kan gennem bogen uddybe forståelsen for disse patienter.
Anmeldelse: "Sundhedsplejersken", af sundhedsplejerske Anette Bilde Sørensen:
”Jeg har prøvet alt fra kranio sakralterapi, kinesiologi, aromaterapi, laserakupunktur, zonerapi, kugledyne osv., .for at gøre Emil rask. Hver gang er det en balancegang imellem på den ene side ikke at ville lade nogen metode være uprøvet, og hensynet til Emil mindst muligt skal forholde sig til forskellige behandlere….”. Således illustrerer Lotte Gerdes blot et af de dilemmaer i forældreskabet til et barn med OCD og ADHD/DAMP.
Bogen ”Barn i Bevægelse” er en mors personlig beskrivelse af hvordan hun har oplevet at være mor til Emil, der har OCD og ADHD/DAMP. Da Emil var 4 år gammel viste de første tegn på tvangstanker og handlinger, samt et behov for kontrol og faste rammer. Begyndende bekymring opstod hos familien, men ikke hos pædagoger og senere lærer. 6 år gammel henvises Emil til skolepsykolog. Skolepsykologen vurderer året efter, at Emil er en sart og sårbar dreng, der er hyperaktiv. Han kan ikke rumme for mange forklaringer og for megen moral. Utryghed giver sig udtryk i ritualer. Forældrene opfordres til at tænke forud og gøre hverdagen forudsigelig, f.eks. gennem et piktogramskema. Året efter søges ekstra ressourcer til Emil i sfo, og senere samme år holdes første tværfaglige statusmøde omkring Emils problemer. Emil får efterfølgende diagnosen OCD og sættes i antidepressiv behandling. Senere konstateres at Emil også har ADHD.
Lotte Gerdes skriver dagbog igennem hele forløbet. Det er denne medrivende og personlige beretning, der nu er redigeret og omskrevet til ”Barn i bevægelse”. Lotte Gerdes illustrerer i bogen familiens hverdag mellem håb, fortvivlelse, magtesløshed og glimt af fremskridt, herunder også den evige dårlige samvittighed overfor den anden raske bror og manglende ”voksentid i parforholdet”. Som læser får man et tydeligt billede af udfordringerne i familielivet, strabadserne, fortvivlelsen og optimismen. Hun fortæller om familiens erfaringer med forskellige behandlingsmetoder, f.eks. brug af piktogram og belønningssystemer.
I gennemsnit sidder der et barn med ADHD i hver skoleklasse. Nogle af disse børn lider samtidig af OCD, der dækker over tvangstanker og tvangshandlinger. Det er en kolossal udfordring for folkeskolen at rumme disse børn. Forældre og søskende møder endnu større udfordringer, når der i familien er et barn med ADHD eller OCD.
Lotte Gerdes formål med at udgive bogen er derfor, at støtte og inspirere andre forældre til børn med OCD og/eller ADHD/DAMP. Hun ønsker samtidig at være oplysende overfor pårørende, eksperter, behandlere og personale i institutioner, for derigennem at øge forståelsen for barnets og ikke mindst familiens særlige behov. Professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen har skrevet forord i bogen.
Bogen lever fint op til sit formål og kan anbefales til sundhedsplejersker, der arbejder med skolebørn og/eller familier med børn der har ovenstående sygdomme.
Anmeldelse: Lektørudtalelse, af bibliotekar Britta Liboriussen:
Lotte Gerdes er journalist. Hun flyttede fra København til Østjylland i 1998 sammen med sin mand og deres 2 sønner, Emil og Rasmus. Drengene var 4 og 1 år. Familien var en ganske almindelig kernefamilie. De vidste ikke, at det snart skulle ændre sig. Drengene blev begge syge af meningitis og måtte indlægges. En enkelt gang bliver Emil hentet senere i børnehaven. En måske ubetydelig hændelse, men ikke for Emil. Enhver begivenhed gør ham efterhånden utryg. Helt galt bliver det, da han starter i børnehaveklasse i august 2000.
Lotte Gerdes skriver i sin dagbog om sønnens problemer. Bogen er baseret på hendes dagbogsnotater fra 2000 til 2006. Det viser sig, at Emil lider af OCD (tvangstanker) og ADHD/DAMP. I perioder har han og dermed hele familien det meget dårligt, men heldigvis er der også tider, hvor han næsten kan leve et normalt liv. En hjælp er den medicin, han på et tidspunkt får.
Det er en rigtig god beskrivelse af hverdagen. Læseren lever
sig ind i Emils hverdag. Det virker ægte og troværdigt. Moderen koncentrerer sig om at beskrive sit barn. Der indgår ikke meget om eksempelvis parlivet, der jo også kommer på prøve, men det er undladt bevidst.
En rigtig god og tankevækkende bog. Der er flere bøger om ADHD/DAMP børn, men ikke meget om OCD. Denne bog udmærker sig ved at være velskrevet og troværdig. For forældre, lærere, pædagoger og andre med interesse for emnet
|
Lotte Gerdes